Livet på skolen

Meritten er en dansktalende skole, der tales dansk i undervisningen samt på værkstederne. 

Når du går på Meritten, så kan du forvente at dagen veksler mellem produktion og undervisning.
For det meste flyder tingene dog sammen, så når du arbejder på værkstederne vil du løbende modtage undervisning, i tilknytning til produktionen. Det betyder at du vil opleve at skulle finde ud af hvor meget træ der skal bruges til at lave et bord eller hvordan du i køkkenet finder ud af at lave en opskrift om fra 4 til 30 personer.
Du vil derfor modtage undervisning i dansk og matematik af en folkeskolelærer ude på selve værkstedet. Samfundsfag er obligatorisk og engelsk er et tilvalgsfag.

På Meritten arbejder vi udfra at arbejdslivet får størst værdi, når du som ung kan se meningen med det, du bliver sat til. Vi tror også på, at du trives bedre og føler dig mere motiveret, når du kan få indflydelse på arbejds-opgaverne og kan lide det du laver.
Vi vil give dig kærlige skub og udfordre dig på det du tror du kan, for ofte kan du meget mere, det er bare sådan at du måske ikke har fået det bekræftet af andre omkring dig. Men bare rolig vi starter udviklingen fra hvor du mener at kan magte den og så arbejder vi os videre herfra i det tempo der giver mest mening.
Du skal vide, at det vigtigste for Merittens lærere er den positive udvikling, vi ønsker, at du skal gennemgå, så du står stærkere efter et skoleophold, end da du kom.